Udstillinger 2011 »

 

Med naturen som inspiration

og Alaskas lys som

medspiller.........

 

Naturen er inspirationen og lyset er den evige medspiller i billedkunstneren Maiken Hejnfelts værker, der breder sig over flere stilarter. Maleriet har optaget hende altid, og i forbindelse med utallige udlandsrejser laves der skitser og tages fotos, som senere bearbejdes i atelieret derhjemme. En af de senere rejser gik til Alaska og intrykkene fra denne tur har dannet grundlag for en nyere retning i Maiken Maiken Hejnfelts malerier.

 

Naturen kan beskrives på mange måder, f.eks. ved at spartle maleriet op, hvilket giver en grov struktur og dybde, som nogen gange er vigtig for at få et rustikt udtryk frem; andre gange udtrykkes naturens billeder ved et eksplosivt lys, som er vigtigt for den indre fortælling. Det sidste er tilfældet for de malerier, som Alaska turen har kastet af sig. Serien om Alaskas lys er under stadig forandring og udvikles stadig med brug af mange forskellige teknikker. Der arbejdes altid i mange lag og det er ikke sjældent at idégrundlag og færdigt arbejde ligger tæt op ad hinanden.

 

Siden debuten i november 2005 har maiken Hejnfelt udstillet malerier i gallerier i bl.a. New York, Los Angeles, Den internationale kunst Biennale i Firenze, samt i Ferrara og Hamburg og utallige steder i Danmark. Firenze Biennalen førte til et fast samarbejde med 10 andre kunstnere, med hvem kunstgruppen Firenzekunstnerne.dk blev dannet.

 

I værkstedet i Frederikssund arbejder Maiken Hejnfelt hele tiden på nye spændende malerier. I øjeblikket arbejdes der på nye billedserier, som bl.a. skal udstilles senere på året ved messer og udstillinger i København.

 

Der er altid åbent for gæster i værkstedet i Frederikssund, som er en kombination af galleri og atelier. Væggene prydes af egne malerier, som samtidig virker som inspiration for kursister.

 

Har man lyst til at kigge forbi, så ligger værkstedet på adressen:

 

atelier1.dk v/Maiken Hejnfelt

Fjordparken 32

3600 Frederikssund

Mobil: 26 16 75 73

 

www.atelier1.dk

 

 

Kommende udstillinger

Oktober

Marianne Kampmann

Lone Andersen

Birgitte Urth

 

November

 

December

Julemarked

 

Tidligere udstillinger:

August

Maiken Hejnfeldt - acrylbilleder

Vivi Sikker Hansen - acrylbilleder

Elisabeth Enø (Pep) - acrylbilleder

 

 

 

 

 

 

 

 

Galleri Frem - Tinggade 11 - 4100 Ringsted - Tlf. 22 30 69 62