Børneværelset – katalysatoren for en god barndom

Når man spørger ind til folks barndom, bliver der tit refereret til barneværelset, og alle de lege og oplevelser man havde derinde. Det er som om barneværelset, som det så ud, da man var lille, er som printet ind i ens hukommelse.

Når man tænker tilbage, husker man værelset for derefter at huske, hvad man legede, hvor i værelset og med hvad. Det er altså vigtigt, man som forælder ikke negligerer dette vigtige rum. Derfor kommer der i denne artikel et bud på, hvad du skal tænke over, når du indretter værelset.

Med udgangspunkt i barnet

Det er umuligt at lave en helt generaliserende skabelon for, hvordan værelset skal udformes. Allerede som helt lille begynder barnets personlige særtræk at tage form, og præferencerne er meget forskellige fra barn til barn.

En af de vigtigste opgaver som forælder i denne situation er at tage barnet eller børnene med til råds. Det er selvfølgelig svært, hvis barnet er helt lille, men så snart det er ladsiggørligt, er det en god idé. Barnet skal selvfølgelig vide, hvem der i sidste ende bestemmer samt forstå, at alt bestemt ikke er muligt. Men som udgangspunkt er det jo barnets værelse.

Du vil heller ikke bryde dig om, hvis andre skal indrette dit soveværelse for dig. Ved at være med i indretningsprocessen får barnets også en større ansvarsfølelse for værelset, og vil ofte gå mere op i at holde det pænt og passe på interiøret.

Med udgangspunkt i værelset

Selvom det ovenstående selvfølgelig er vigtigt, er det også vigtigt at erkende værelsets begrænsninger. Hvis værelset ikke er særlig stort, må for eksempel barnets handsker fra GobabyGo høre til ude i entreen. Hertil er det trods alt vigtigere, at der er plads til den mere legevenlige, nye dukkevogn i værelset.

Det samme gælder også større ting. Børn evner ikke til fulde at forestille sig noget, der endnu ikke er der. Hvis værelset for eksempel har et hjørne, der er oplagt til at bygge en eller anden form for hule, vil det være oplagt som en overraskelse, hvorimod det måske ikke er den bedste idé at farve værelset i mørke farver, hvis værelset ikke er særlig stort – selvom barnet vil have det sådan.

Det ’sociale værelse’

En af grundene til, at det er så vigtigt at investere i børneværelset er tendensen til, at børn har meget større sandsynlighed for at få legekammerater med hjem, hvis værelset er attraktivt for de besøgende. Man kan, hvis man tænker tilbage huske, hvordan det var som barn.

Man var jo ikke ligefrem sammen for at konversere og dele følelser. Man var og er sammen for at lege, og man legede og leger trods alt bedst, hvis der er nogle gode remedier til rådighed. Det er når, man sidder med sin måltidskasse i frikvarteret og snakker om sine nye computerspil og sit nye legetøj, at man aftaler at skulle leje sammen.

Vær med på moden

Selvom der selvfølgelig er noget legetøj, der er tidløst, må man også erkende, at tiderne har forandret sig i forhold til for bare 20 år siden. Børn leger ikke helt så meget i den analoge verden som før tiden, men befinder sig stadig i stigende grad i den digitale og virtuelle verden. Det er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at man bare skal give sine børn lov til at sidde foran diverse skærme hele dagen, men på samme tid, vil dit barn føle sig udenfor, hvis de ikke har en eller anden form for konsol på værelset.

Hvis du hurtigt skaber præcedens og laver nogle helt klare regler for, hvor meget der på spilles, vil dit barn være dig evigt taknemmeligt, hvis vedkommende får et såkaldt gamer-hjørne.

Be the first to comment on "Børneværelset – katalysatoren for en god barndom"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*