Derfor skal du fyre med træbriketter

træbriketter

For dig, som har en pejs eller en brændeovn, er den logistiske planlægning af brændsel helt sikkert en fast del af din hverdag. Du skal hele tiden sørge for at have noget liggende, som du kan fyre med. Det er selvfølgelig vigtigst om vinteren, men er en prioritet hele året.

De fleste vælger per automatik at købe træ, når de skal have brændsel til hjemmet. Det skyldes, at vi ser træ som det logiske valg – det er jo det brændsel, som vi altid har brugt, så hvorfor ændre på det? Desuden kommer træ direkte fra naturen, så det virker som den mest autentiske løsning.

Gentænk dit brændsel med træbriketter

Men der er faktisk alternativer til klassisk træ som kan det samme og måske endda mere. Et af disse alternativer er træbriketter. Træbriketter består også af træ, men i en meget komprimeret udgave, som giver briketterne deres karakteristiske firkantede udseende.

Når en træbriket fremstilles, bliver træet først findelt meget grundigt. Herefter presses det sammen, og under denne proces frigøres et stof ved navn lignin. Ligning gør at træet klistrer sammen og kan formes til brikkerne. På den måde kan man som køber erhverve sig en masse ensartede briketter.

Derfor er træbriketter bedre

Men hvorfor er det så en bedre idé at benytte sig af træbriketter, når du skal fyre op derhjemme? For det første, så er det rent praktisk nemt at købe og opbevare træbriketter. Du ved altid præcis hvor meget du har, og hvor meget det fylder.

For det andet er det nemmere at brænde, og det er nemmere at få denne slags brændsel til at brænde længe. Det er det, fordi træbriketterne produceres på en måde, der gør, at fugtindholdet altid er meget lavt. Fordi materialet er jævnt, er brændbarheden desuden større.

Tag hensyn til miljøet

For mange ejere af brændeovne eller pejse er det en konstant dårlig samvittighed, at du normalt bruger rigtig meget CO2 på at tænde op. Men det er faktisk en af de ting, som du kan gøre noget ved, hvis du vælger at benytte dig af træbriketter.

Træbriketter kan nemlig bryste sig af at være CO2-neutrale. Det er de, fordi der ikke udledes mere CO2, når de brænder en briket af, end den mængde, som det tilsvarende træ har ”spist,” mens det var i live. På den måde kommer du ikke til at putte vægt i den negative ende af vægtskålen, når du bruger dette brændsel.

Tænk over brugen af din brændeovn

Der er både økonomisk og klimamæssig vinding ved at tænke lidt over, hvordan og hvornår du bruger din brændeovn. Bor du i et moderne hjem med moderne varme, så er der ingen grund til at bruge brændeovnen til at opvarme huset.

I stedet kan du bruge brændeovnen som lidt supplerende varme og ikke mindst som lidt hygge. Her der det primært om vinteren, at den kan gøre gavn. Bruger du brændeovnen om sommeren, så bør du nøjes med at gøre det ved særlige lejligheder.

Be the first to comment on "Derfor skal du fyre med træbriketter"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*