Det er vigtigt at passe godt på hørelsen, for har man først tabt den, kommer den ikke tilbage igen. Og det gør det endnu mere relevant for babyer, som har et langt liv foran sig. De skulle nødigt miste hørelsen, inden deres liv rigtigt er gået i gang. Hørelsen har en vigtig social funktion, og hvis den mangler eller fungerer på nedsat styrke, kan det blive vanskeligt at indgå i sociale relationer.
Børn skal kunne høre alt
Hvad babyer angår er den mest nærliggende problemstilling i relation til en dårlig hørelse indlæring af sproget. Dette foregår for en baby udelukkende på baggrund af hørelsen. Så hører man ikke så godt, bliver det vanskeligere at udvikle et godt sprog. Dette kan blive hæmmende for udviklingen hos det enkelte barn og medføre andre problemer. Først og fremmest er det svært at kommunikere sine behov igennem for et barn, som ikke kan tale. Det kan føre til frustrationer hos barnet, som måske begynder at reagere ved at slå. Når barnet når børnehavealderen og de lege, som børnehavebørnene leger, begynder at kræve, at man kan lytte og forstå de sociale spilleregler, vil et barn med nedsat hørelse kunne risikere at blive valgt fra i nogle sammenhænge.
Det er selvfølgelig noget, ingen forældre ønsker at udsætte deres børn for. Men mange børn i den alder skal først til at lære at være empatiske og hensyntagende, så man kan desværre ikke forvente, at de andre børn vil huske at være venlige overfor et udsat barn.
Brug et baby høreværn
Et højt lydniveau er med til at øge risikoen for tab af hørelse. Derfor er et baby høreværn en god ide til store såvel som små børn.
Det kan være, der er ekstra meget larm derhjemme, fordi man er gået i gang med at sætte huset i stand. Dette har medført, at lyden af vinkelslibere og boremaskiner dagligt kan høres tæt på. Det kan sågar være, man selv har iført sig et par hørebøffer for at slippe for larmen. Her er det oplagt også at sørge for, at babyens hørelse forbliver intakt ved at give den et par hørebøffer på.
Det er jo typisk med barn nummer to, tre og så videre, at disse ikke har samme betingelser som det ældste barn. Der bliver bare ikke taget nær de samme hensyn som ved det ældste barn. Og dette gælder især for lydniveauet. De yngste børn må udholde larmen fra de ældre søskende og resten af nærmiljøet. Hvor forældrene ved det første barn var særligt opmærksomme på alt i babyens liv inklusiv støjniveauet, så er dette knapt nok noget, de skænker en tanke ved barn nummer tre, men det bør man jo, for alle børn har brug en god hørelse.
Baby høreværn er desuden nærliggende til ture i legeland, til børnefødselsdage og forlystelsesparker. Her er lydniveauet højt, og hvis det alligevel ikke er relevant for baby at høre med, kan man lige så godt skåne hørelsen. Det kan være lydniveauet på den måde bliver tåleligt, så det kan lade sig gøre for babyen at få sig en tiltrængt lur.
Be the first to comment on "På godt på hørelsen hele livet"