Danskerne er så småt begyndt at købe huse og lejligheder igen ovenpå krisen, som påvirkede os i en del år. Når man gør det, så er det ofte fristende bare at slå til med det samme, når man finder boligen, som ligner den, man drømmer om.
Dette er dog sjældent en god idé! Der er nemlig brug for en el installatør, som kan kigge på de elektriske installationer og se, hvordan de reelt set fungerer. Men hvad er det lige sådan en el installatør kigger på – og hvorfor er sådan en undersøgelse af el så vigtig?
Afbrydere, stikkontakter og eltavler
Enhver inspektion af elektriske installationer vil foregå lidt forskelligt alt efter, hvad det er for en bolig, som inspiceres. Der er dog nogle ting, som el installatører altid kigger efter. Dette inkluderer blandt andet fejlstrømsafbryderen, for denne skal jo virke, så strømmen hurtigt kan afbrydes.
Samtidig bliver der også lavet kontrol af stikkontakter, lampeudtag og lignende for at se, om de virker og om de virker på en forsvarlig måde.
El tavlen skal selvfølgelig også undersøges. Her kigges der selvfølgelig på sikringer samt afbrydere, for de skal beskytte både dig såvel som alle dine elektriske installationer.
Du sparer penge i det lange løb med et tjek
Det er ikke til at komme udenom – at hyre en professionel til at tjekke alle dine installationer tager noget tid og nogle penge. Til gengæld er de ekstremt godt givet ud.
Prøv at forestille dig, at den tidligere beboer har lavet deres egen nødløsning med nogle af apparaterne. Dette går sjældent godt, og det er absolut ikke uhørt, at der opstår elektriske brande på grund af dette.
Og skulle dette ske, så er det altså dig, som køber, der står med problemet, hvis du ikke har fået lavet et tjek af installationerne.
Derfor er det altså ikke særligt stor en omkostning at hyre en el installatør til dette job. I hvert fald ikke hvis du sammenligner med, hvor meget det koster at genopbygge et værelse eller måske en hel bolig!
Du kan føle dig mere sikker i dit eget hjem
Når man er ude at købe bolig, så er der mange ting, som kan stresse en. Når det kommer til el, især i de ældre boliger, så bør det være en af de ting, som ikke påvirker dig.
For elektriciteten skal altså bare virke! Vi lever i en tidsalder, hvor det er absolut nødvendigt. Det at bruge elektriske installationer bør på ingen måde være noget, som du er bange for.
Med et ordentligt tjek fra en el installatør, så er du altså helt sikker på, at du kan sove trygt i din seng. Et ordentligt tjek vil med det samme fortælle dig, hvor der er problemer, og hvordan disse skal udbedres, så risikoen for farer straks mindskes!
Be the first to comment on "Undgå ubehagelige overraskelser – få et tjek af de elektriske installationer, før du køber huset!"